top of page
Istedgade 21.jpg

Om museet

– facadeudstilling i Istedgade 31, København V

 

Stjerne Radio under besættelsen (1942–1945) var en lille radio- og pladeforretning på Istedgade 31. Men dens betydning rakte langt ud over musik og radioer – det var her, at sabotagegruppen Holger Danske dannedes i foråret 1943. Baglokalet fungerede som mødested og illegalt trykkeri for det underjordiske blad De Frie Danske, og her planlagde gruppen flere spektakulære aktioner, herunder sabotagen mod Forum på Frederiksberg i august 1943. Gruppen opkaldte sig efter sagnhelten Holger Danske som et symbol på dansk modstand og uafhængighed.

I dag findes den oprindelige bygning ikke længere – den blev nedrevet i 1996. Men siden 2015 er facaden på nøjagtig samme sted blevet genopført som en tro kopi af den oprindelige butik, udviklet af Foreningen Stjerne Radio med støtte fra bl.a. Københavns Kommune og A.P. Møller Fonden.

Udstillingsvindue effekter
Udstillingsvindue effekter

Udstillingen – åben 24/7

Stjerne Radio-facaden fungerer som et permanent kig-ind‑museum, hvor enhver kan gå forbi og stoppe op helt gratis – døgnet rundt, året rundt.

Ud over selve facadekopien vises skiftende udstillinger i butiksvinduet, som formidler modstandstidens dramatiske begivenheder – fx. Augustoprøret i 1943 som første tema.

De Frie Danske
Trykbakke

Historisk betydning

Det var i baglokalet til Stjerne Radio, at modstandsgruppen Holger Danske blev etableret. Først i samarbejde med den kommunistiske sabotagegruppe BOPA, men siden som en selvstændig illegal organisation.

Gruppen voksede til mere end 350 medlemmer ved krigens slutning og udførte omkring 150 sabotager, talrige våbenaktioner og ca. 170 likvideringer og likvideringsforsøg på tyskerhåndlangere og stikkere.

Butikken blev sprængt to gange af dansk-tyske terrorgrupper. Første gang i maj 1944 af den berygtede Peter-gruppe. 

Bygningen blev nedrevet i 1996, men genopstod i 2015 som Stjerne Radio anno 1943 med plads til levende historiske udstillinger bag facaden. 

Stjerne Radios facade, sprængt i 1944

Stjerne Radio efter Peter-gruppens sprængning den 14. maj 1944.

Formål og formidling

Stjerne Radio er i dag ikke en butik, men en historisk installation i Istedgade 31, København V:

Et vindue til modstandstiden, der med sin autentiske facade og bagvedliggende udstillingsrum fortæller om sabotage, illegale blade og modstand.

En permanent og visuel påmindelse om, at historiens dramatiske begivenheder udfoldede sig præcis her i Istedgade 31, København V. 

Aftenbladet
Social-Demokraten
Berlingske Aftenavis
Berlingske Tidende
Politiken
NationalTidende
Ekstra Bladet
Berlingske Løbe-seddel

Stjerne Radio facade – fra1942 til i dag. Buus Graphics v/ Søren Buus.

bottom of page